Haveaffald

Haveaffald bliver hentet en gang om måneden. Se i Tast selv selvbetjening, hvilken dag dit haveaffald bliver hentet. Start med at vælge din kommune og indtast derefter din adresse. Du kan også aflevere haveaffald på genbrugsstationen.

Du må sætte følgende typer affald ud til haveaffald:

  • Grene under 15 cm i tykkelse
  • Græsafklip
  • Blade
  • Nedfaldsfrugt
  • Bambus
  • Ukrudt
  • Hækafklip
  • Juletræer (uden pynt og fod)
  • Buske
  • Planter uden urtepotte

Du må ikke sætte følgende typer affald ud til haveaffald:

  • Træstubbe, trærødder og stammer over 15 cm i diameter – skal på genbrugsstationen
  • Madaffald – skal til madaffald
  • Jord – skal på genbrugsstation

Afhentning

Alle haveboliger kan få afhentet haveaffald. Sommerhuse og haveforeninger/kolonihaver er dog ikke omfattet af ordningen, men kan aflevere haveaffaldet på genbrugsstationen. 
Haveaffald hentes en gang om måneden i perioden fra marts til og med november. Du skal stille dit haveaffald ud ved skel tidligst dagen før det hentes, og senest samme dag inden kl. 6.00. Beholdere skal stilles, så håndtaget vender ud mod vejen.

Beholder til haveaffald

Du kan bestille anden størrelse eller ekstra affaldsbeholder til dit haveaffald på følgende måde:

  • Hvis du ønsker en beholder til haveaffald, skal du selv anskaffe den.
  • Følgende beholderstørrelser kan benyttes: 140 liter, 240 liter, 360 liter eller 400 liter
  • Beholderen kan købes bl.a. i byggemarkeder og hos vognmænd.
  • Beholderen skal være forsynet med nummeret 840-1 som tegn på, at den lever op til standarderne.
  • Beholderen skal IKKE tilmeldes, men blot stilles ud dagen før eller senest kl. 6.00 på tømmedagen.

Emballering

Du kan komme haveaffald i papirsække eller bundte det. Du skal selv anskaffe sækkene.

  • Grene bundter du med snor af naturfibre, f.eks. bomuld - ikke ståltråd eller nylonsnor.
  • Bundter med grene må højst være 1,5 meter lange. Grene må højst være 15 cm tykke.
  • Blade, nedfaldsfrugt, afklip og ukrudt skal lægges i kompostérbare papirsække. Luk ikke sækkene; skraldemanden skal kunne se, at sækkene indeholder haveaffald.
  • Sække og grenbundter må højst veje 10 kg.

Trærødder og stød

Læs om hvordan du bortskaffer trærødder og stød under Storskrald

Juletræer

Juletræer uden pynt og fod indsamles den 3. tirsdag i januar. Juletræer må gerne være over 1,5 m. høje. 

Hjemmekompostering

Borgere og grundejere kan kompostere haveaffald fra egen have.


Andre har læst

Storskrald
Hjemmekompostering