Hjemmekompostering

Du kan kompostere den vegetabilske del af dit affald derhjemme.

Mad- og haveaffald, der kan hjemmekomposteres er:

  • Skræller *)
  • Grøntsager
  • Frugt
  • Nøddeskaller
  • Kaffegrums og teblade inkl. papirfilter
  • Æggeskaller
  • Afskårne blomster
  • Potteplanter (uden potte)
  • Gødning og strøelse fra gnavere

*) Skræller fra visse frugter, især citrusfrugter og bananer bør undgås i større mængder, da de er vanskelige at komposte-re, hvis de er sprøjtet med mughæmmende midler

Affald, der ikke må hjemmekomposteres:

  • Kogte og stegte grøntsager/frugt
  • Brød- og kagerester
  • Sovs
  • Fedt
  • Rester af kød, fisk og pålæg

Kompostbeholderen

Kompostering skal finde sted i en lukket kompostbeholder eller i mile. Uanset valg af metode skal komposteringsområdet fremstå klart afgrænset og ryddeligt.

Kompostbeholder eller mile skal placeres mindst 1 m fra naboskel og må i øvrigt ikke give lugtgener i omgivelserne.

Der kan etableres lokalkompostering af vegetabilsk affald fra grupper af borgere og grundejere, hvor mere end 10 hus-stande deltager. Det kræver dog forudgående tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Hvis hjemmekompostering giver anledning til forurening, uhygiejniske forhold eller tilhold af skadedyr på ejendommen el-ler naboejendomme, kan kommunen nedlægge forbud mod hjemmekompostering på den pågældende ejendom.


Andre har læst

Madaffald
Haveaffald