Afhentning af gamle beholdere og stativer

Hvad sker der med mit gamle stativ eller beholder til dagrenovation og papir, efter vi har fået nye beholdere?

Du er velkommen til at beholde stativet eller beholderen til eget brug.
Hvis du ønsker, at vi kommer og henter dit gamle stativ eller beholder, kan du stille stativet eller beholderen ud til vejen, så sørger vi for at hente det/den for dig.

Gamle affaldsstativer eller -beholdere til dagrenovation hentes 13. – 17. juni. Husk at stille beholder eller stativ ud til skel fra den 13. juni.

Gamle papirbeholdere bliver tømt i sædvanligt interval indtil vi henter dem i perioden 20. - 24. juni. Gamle beholdere skal stilles frem til skel fra den 20. juni.