Hvordan kommer du af med haveaffaldet?

I Vallensbæk Kommune kan du komme af med dit haveaffald én gang om måneden fra marts til november. Du kan enten benytte en beholder til haveaffald eller bruge papirsække – plastiksække bliver ikke taget med af skraldemanden. Læs her en kort guide til, hvordan du kommer af med haveaffald med beholder og papirsæk.

- 06-06-2017

Beholder til haveaffald

Du kan benytte affaldsbeholder til dit haveaffald på følgende måde:
  • Hvis du ønsker en beholder til haveaffald, skal du selv anskaffe den.
  • Følgende beholderstørrelser kan benyttes: 140 liter, 240 liter, 360 liter eller 400 liter
  • Beholderen kan købes bl.a. i byggemarkeder og hos vognmænd.
  • Beholderen skal være forsynet med nummeret 840-1 som tegn på, at den lever op til standarderne.
  • Beholderen skal IKKE tilmeldes, men blot stilles ud dagen før eller senest kl. 6.00 på tømmedagen.
 

Papirsække og emballering

Du kan komme af med haveaffaldet i papirsække eller bundte det. 
  • Grene bundter du med snor af naturfibre, f.eks. bomuld - ikke ståltråd eller nylonsnor.
  • Du skal selv anskaffe papirsækkene, som kan købes i de fleste byggemarkeder
  • Bundter med grene må højst være 1,5 meter lange. Grene må højst være 15 cm tykke.
  • Blade, nedfaldsfrugt, afklip og ukrudt skal lægges i kompostérbare papirsække. Luk ikke papirsækkene; skraldemanden skal kunne se, at papirsækkene indeholder haveaffald.
  • Papirsække og grenbundter må højst veje 10 kg.