Dagrenovation

Vejledning til hvordan din virksomhed skal bortskaffe dagrenovation.

Hvad er dagrenovation?

Dagrenovation og dagrenovationslignende affald er f.eks.:

  • Madaffald i form af kasserede fødevarer, madrester og produktionsrester
  • Ikke genanvendelig emballage, som f. eks. mælkekartoner og kaffeposer
  • Snavset køkkenrulle og servietter
  • Engangsservice, madpakkepapir og støvsugerposer
  • Ikke rengjort plast- og metalemballage
  • Indpakket og afkølet sod og aske

Det er virksomhedens eget ansvar, at der bliver afhentet affald på adressen og betalt for det. Virksomheden skal selv lave en aftale med en vognmand, der er godkendt som indsamler eller registreret som transportør.

Egen aftale med vognmand

Du kan frit vælge vognmand eller transportør. Dog skal du, når du indgår aftale med vognmanden, sikre dig at:

  • Vognmanden er registreret som transportør eller godkendt som indsamler 
  • Affaldet køres direkte til forbrænding og ikke køres til midlertidigt deponi
  •  Affaldet opbevares på virksomheden, og her overholder krav til de hygiejniske forhold
  • Affaldet afleveres til forbrænding hos Vestforbrænding

Indsamlingsordning

Virksomheder kan ikke benytte den kommunale indsamlingsordning for dagrenovation.
En undtagelse er dog kommunale institutioner. De kan benytte den kommunale indsamlingsordning (og andre kommunale indsamlingsordninger).

Andre har læst

Genanvendligt erhversaffald